Jeg har været væk i noget tid. Har været i Ghana for at genoploade og opleve svigerfamilien. Her kommer lidt om min tur…
Min kæreste havde aldrig før besøgt Ghana og havde kun kendt sin far sporadisk mens han var i live. Men nu var det blevet tid til at opsøge familien og rødderne i Afrika. Så vi tog afsted fra København med kun en enkelt kontakt til svigerfamilien i Ghana. Kontakten var hendes fars bedste ven fra tiden i Danmark og han er stadig bosat i DK. Han var vores eneste mulighed for at få nogen som helst kontakt til familien i Ghana, men vi tog chancen. Selvom det var tvivlsoms om vi ville finde dem overhovedet…

Rejsen til Afrika var lang med mellemlanding i Istanbul og da vi endeligt nåede frem var vi smaskede. En person fra hotellet hentede os i lufthavnen, og vores første nat i Accra var vanvittig varm, fordi vi kom i tørkeperioden, så det var et pænt vildt klimaskift fra regn og gråvejr i DK. Men et tiltrængt klimaskift nevertheless. Accra er den største by i Ghana med 4 mio. indbyggere.

Vi brugte 4 dage i Accra som tourister, før vi kom i kontakt med nogle lokale med familierelationer til vores kontakt i DK. Det viste sig at svigerfamilien boede i Kumasi 6 timer væk fra Accra i bus.  Kumasi er hovedstaden i Ashanti-regionen hvor min kærestes familie kommer fra. Der bor 1,5 millioner mennesker og vores chancer for at finde familien var derfor som det lyder – begrænsede. Men vores kontakt i Danmark havde navnet på det gamle kvarter og hans nevø som blev vores nye forbindelse i Accra valgte at blive vores guide og tage med os til Kumasi. På 6 dagen tjekkede vi ud af vores hotel for at tage en taxa mod circle i Accra hvor busserne går fra. Men vi blev forsinkede pga. taxaen kørte på “African time” hvilket resulterede i at vi ikke nåede vores “VIP Bus” (det hedder firmaet bare) som er de eneste regulære busser i hele Ghana. Vi måtte derfor tage en ‘trotro’ til Kumasi fra Accra. For dem af jer der ikke ved hvad en trotro er, så kan jeg fortælle at det er f.eks en ramponeret og rusten Mercedes Jumper med sæder og plads til 14-16 mennesker incl. babagen (Man sidder klemt som sild i en tønde) og at dem som kører trotro’s virker som om de har trukket kørekortet i en automat. På strækningen mellem Accra og Kumasi er der massevis af fartbump og 2 timer uden asfalt, kun med bumlevej men chaufføren kørte 120 km i timen hele vejen – Også hen over bumpene! Han var også ved at køre en dame over på turen og vi nåede en tur som normalt tager 6 timer på 4 timer. Med livet i behold heldigvis….

Da vi kom til Kumasi havde vors guide kontaktet sin anden onkel som er baptist præst i Kumasi med egen menighed. Så på dag 2 i Kumasi var vi som det første til Afrikansk gudstjeneste. Kirkerne i Danmark kan lære noget af de afrikanske kirker. Der er meget mere sammenhold, rytme, sjæl og stemning. På dag 3 og 4 tog vores guide og hans onkel, præsten, ud til det gamle kvarter for at snakke med folk på gaden. Tilfældige folk på gaden som måske kendte familien eller kunne huske min kærestes far som var rastafari, hvilket ikke var helt normalt i Ghana på den tid hvor han boede der. På dag to havde de givet op og var i bilen på vej hjem, da de så en mand og en kvinde på en kantsten. De tog en sidste chance og den ene af dem ringede op til en ven, en mand på 70 år som selv lige var returneret fra en længere rejse 2 dage forinde, som kunne huske hendes far og familien og vidste hvor de boede nu. Vi fik set det gamle hus i det gamle kvarter og mødte manden…

På dag 3 i Kumasi blev min kæreste forenet med sin familie for første gang nogensinde. Det var en virkelig vild oplevelse og alle havde en lille tåre i øjet. Mange af hendes fætre, kusiner, fastre og onkler var til stede den dag og det var meget overvælendede. I dagene derefter besøgte vi hendes halvsøster og blev kimet ned af den resterende del af familien på vores Ghanesiske nummer. Hun gik fra en familie på få medlemmer i Danmark, til en familie, hvor farfaren (RIP) havde 27 børn med 4 koner. Det er mange børn. Vi nåede både af være ved at køre galt med 120 i timen i en trotro, sove i et hus hvor er kun var ruder i 2 af huset rum, spise ved et bord der blev tørret med brugte shorts, se Cape Coast, sove på 3-stjernet hotel der stank af rådden kælder, Se Trasacco Valley (Ghanas Beverly Hills) og meget mere. Men det største var at møde folk som havde absolut intet men stadigvæk smilede, når vi herhjemme egentligt har en del (vi bliver rippede af staten) men har så svært ved at smile. Life is great og hvis man tager chancerne og tror på det, så får man oftest succes…..

Det var en kort version af min tur til Ghana. Hope you enjoyed!

Det ser ud til at ægte dansk rap klarer sig i bedste velgående. Jeg er uafhængig kunstner på youtube og det går godt, hvilket er et tegn på at det går godt for dansk rap generelt. Tjeck mine stats her i posten. Og husk: dont believe the hype. Folk fatter det ikke. Kom ind i kampen eller glem det….

Bare lige for the record folkens;)

En lille opdateret en fra 18 april her….