Jan Tonny Wildner Født 22-02-1952. Død 05-04-2012.

Torsdag den 5 april ringede det på døren. Klokken var 19:00 og jeg havde til forandring tid til at chille så jeg lå og prøvede at sove lidt. De sidste 2 år har været fyldt med en masse oplevelser og hårdt arbejde. Jeg har tendens til altid at undre mig når det ringer på døren fordi i min kreds ringer vi til hinanden hvis vi vil noget inden vi dukker op. Så tankerne fløj gennem mit hovede “hvem fanden kunne det være?”. Jeg kørte den på rutinen og åbnede mit vindue mod gaden for at se hvem det var og dernede på gaden stod politiet. Jeg havde jo ligget og sovet og var stadig lidt diffus da chokket ramte og tankerne strøg gennem mit hovede “Hvad fanden har du nu gjort?”. Kort efter var de på opgangen og bankede på dørene hos naboerne. Jeg prøvede at tænke men havde ikke noget umiddelbart at føle mig skyldig over, så jeg åbnede døren da de bankede på. De bød sig selv indenfor.
Denne gang var politiet dog ikke kommet for at anholde nogen eller rode i mine ting. De var kommet for at fortælle mig at min far var død. Min verden som jeg kendte den stoppede og i samme sekund startede en ny tidsalder for mig som menneske. Kongen er død og jeg er nu den sidste mand tilbage i familien….

Jan Tonny Wildner var min far. Født på en fødeklinik på Frederiksberg i 1952 og opvokset på Mimersgade på Nørrebro. Ud fra hvad jeg har fået af information døde min far natten mellem onsdag 4 april og torsdag 5 april 2012 i Vejle, hvor han havde boet de sidste 10 år af sit liv. Før dette var han i flere årtier lokalpatriot og barfly på Vesterbro i København med kendskab til enhver bar, bodega og anden form for beværtning herinde i kvarteret. Ja han var glad for humlen og pisse lokal. Mange af de gamle herinde på blokken vil nok være enige i at han var en af dem som var med til at give kvarteret farve og folkesjæl. En original hvis sarkastiske humor, ordforråd og væremåde til tider tangerede til det man kan forvente af en havnearbejder, men også en loyal ven og en mand af sit ord. Dette var vigtige ting for ham og det har jeg taget til mig i min opvækst.

Som jeg har forstået det på ham selv, havde min far en meget omtumlet barndom. I perioder boede han hos sin mormor og morfar (Mine oldeforældre) i Nordvest, fordi min farmor var meget ung da hun fik ham og skulle arbejde hårdt for at få tingene til at hænge sammen. Min farfar, hvis familie kom fra Polen, var meget patriarkalsk og sømand, så han sejlede meget på det tidspunkt for at tjene penge, så de kunne købe et hus og komme væk fra Stenbroen.

Det må have været en meget kontrastfyldt oplevelse at vokse op i de tider. Kløften mellem generationerne og måden at anskue verden og leve på blev pludseligt markant da ungdomsoprøret ramte i slutningen af 1960′erne og 1970′erne med rockmusikken og den frie livsstil med blomsterbørn, stoffer og et langt mere åbent forhold til sex. Dette blev min fars kald til at bryde fri fra rammerne i familien og den hårde opdragelse han havde haft. Min far sked pludseligt på det hele og lod håret gro ud i en kæmpe palme af krøller og begyndte at spille guitar, have damer, drikke, ryge hash og gøre som det passede ham. Og det kunne han lide, så han stoppede faktisk aldrig helt med at gøre hvad der passede ham. Det blev hans trademark i livet og intet kunne ændre hans beslutning. Han havde en vilje af stål.

Min far var musiker og sammen med nogle kammerater startede han en hel række bands, spillede live og hyggede sig med det langt op i 80′erne. Han spillede på en Fender Stratocaster og en akustisk guitar som hele mit liv har enten været i brug eller stået fremme på den ene eller anden måde til skue som udtryk for noget han var meget glad for. Jeg tror han havde drømme om at jeg også skulle blive guitarist, men jeg valgte en anden retning indenfor musikken, som han nogle gange brokkede sig over “Kan du ikke skrue ned for det der kedelige pis” kunne han godt råbe ind til mig på mit værelse om mit hiphop. Han syntes dog godt om oldschool trioen Run DMC, fordi der var guitar med på en stor del af det. Jeg ved dog at han prøvede ihærdigt at få indblik i hiphop senere i sit liv. Jeg har fundet lånesedler fra biblioteket med Petey Pablo, Warren G, 213 og mange flere. Han ville gerne forstå mig…

Hele min fars liv var altid centreret omkring musik, rytme og sang. Min far levede ikke af at være musiker ligesom min oldefar, men det betød intet for ham at han ikke tjente penge på musikken. Det var ikke det som var hans drive. Det som betød noget for ham var den gode melodi, den gode tekst og den rejse man tog på når man surfede på lydbølgerne fra en god sang. Som i selv kan forestille jer så har min barndom derfor altid været fyldt med favoritter som Jimmi Hendrix, Led Zeppelin, Santana, Gary Moore, The Doors og mange flere. Min far havde meget bred musiksmag og jeg kan derfor ikke definitivt give udtryk for en genre han holdt sig til. Han var et leksikon når det kom til musik. Han vidste ikke alt, men meget tæt på og det har været den bedste gave han kunne give mig. Jeg kan uden at blinke sige at min far gav mig musikken. Jeg fik den serveret på samme måde som jeg fik modermælken. Musikken var noget af det første jeg mødte da jeg blev født og det kan jeg takke min far for.

Min far havde haft mange forskellige jobs. Han havde været flyttemand, maler, nedriver, bryggeriarbejder. Så vidt jeg ved solgte han også en del hash i 80′erne og 90′erne herinde på broen med en kammerat, hvor de kørte i hurtige biler og den slags. Det ville han skide på da hash hos ham ikke var klassificeret som “stoffer”. Alle andre stoffer hadede han dog som pesten. Han ville ikke have det indenfor døren. Men mest af alt var han en virkeligt dygtig håndværker. Ufaglært men den folk ringede til hvis de skulle have samlet et skab, malet, hængt noget op, revet noget ned, bygget noget eller lignende. Og min far var altid hjælpsom, selvom han sikkert godt kunne finde på at brokke sig højlydt over din uduelighed fordi du ikke selv kunne klare opgaven og han nu IGEN måtte træde til og vise vejen.
Hans arbejde som bryggeriarbejder efterlod ham med det som han selv betegnede som “en arbejdsskade”. På Tuborg i 1970′erne måtte medarbejderne drikke alt det de ville. Der var både øl og snaps i ekstreme mængder til fri afbenyttelse. Det røg min far og mange af hans kollegaer med på. Af samme grund er mange af den tids daværende bryggeriarbejdere enten døde eller dybt alkoholiske.
På det tidspunkt hvor min far arbejdede på Tuborg, gik der en færge fra Tuborg Havn til Sverige og min far har fortalt mig at de ofte hoppede med på skibet i lasten i alt hemmelighed og sejlede med over i arbejdstiden. På en tur som den drejede det sig kun om at drikke sig fra sans og samling og jo mere jo bedre. Det var standard og slet ikke unormalt at være fuld på jobbet dengang på et bryggeri som Tuborg.

Min far sagde op fra jobbet på Tuborg efter at have været led og ked af stedet i årevis. Min fars tætte kollega og ven fortalte mig om episoden og beskrev den som både humoristisk, men også meget absurd. Som jeg har fået det fortalt havde min far siddet i personalerummet med de andre kollegaer og drukket tæt. Man skulle enten igennem eller forbi deres chefs kontor for at komme ind til personalerummet. Min far havde som mange gange før snakket om at han ikke gad være derude mere, men forskellen denne gang blev at min far rejste sig, spritstiv som han var, gik ud til chefen, rev hans skjorte op og ned om skulderne på ham og råbte “jeg skrider, jeg siger op” og det gjorde han. Sådan var min far. Når han fik nok af lortet så fik han bare nok.

I tiden efter Tuborg havde min far dog udviklet en permanent hang til alkohollen, hans “arbejdsskade”. Dette betød at hans forhold til min mor blev meget anspændt, turbulent og præget af skænderier. Forholdet kunne ikke holde til det, hvilket jeg også ved er en ting han aldrig helt kom sig over. Og da min farfar, som boede i Tyskland, pludseligt døde i midten 90′erne blev det endnu værre for ham. Han fik en depression fordi han aldrig fik en god afslutning med sin far. Jeg prøver her at få min egen.

Min far var som nat og dag når han drak. Som ædru var han det flinkeste menneske, men som fuld kunne han være meget harsk overfor folk. Jeg er vokset op med det modsætningsforhold som en del af min dagligdag igennem hele mit liv, så jeg havde det også svært med min far igennem min opvækst, men i de senere år lærte vi at respektere hinandens forskelle. Til trods for smerten det er at se en man elsker ødelægge sig selv, så affandt jeg mig mere eller mindre med situationen. Jeg måtte acceptere at selvom jeg mere end noget andet i verden gerne ville hjælpe ham, var det hans liv og hans valg. Han havde en vilje af stål.

Min far blev 60 år gammel. Jeg besøgte ham til hans fødselsdag og vi tog på græsk restaurant. Vi havde en weekend med opture og nedture, gode snakke og afslapning. Da jeg tog derfra mandag morgen, fik jeg en mærkelig fornemmelse af at det var sidste gang jeg skulle se ham i live. Jeg fik desværre ret.
Til hans bisættelse spillede jeg Gary Moore “Still Got The Blues”, Phil Collins “In The Air Tonight”, Led Zeppelin “Stairway To Heaven”, Jimmi Hendrix “All Along The Watchtower” og til sidst The Doors med “Riders Of The Storm” da kisten blev båret ud. For mig er det en sorgens tid. En mand, hvis ubeskrivelige betydning for mit liv og den jeg er blevet, er væk. Min far på godt og ondt. En konge er død….

Min far glemte aldrig musikken. Han havde den med sig overalt i sin walkman, på sin guitar, i radioen, cd-afspilleren og i sit hjerte. Før han døde var jeg i en situation hvor jeg selv var kørt sur i musikken. Jeg havde fået nok af den danske musikbranches falskhed, rygklapperne som var der det ene øjeblik og væk det næste, udnytterne, oppertunisterne, P3 og de andre radiostationer som ikke ville spille mig. Men da min far døde indså jeg at alt det ikke betød noget. Jeg indså at jeg havde glemt essensen af hvorfor jeg startede med at lave tekster og musik. En ting jeg inderst inde godt vidste, men havde glemt i min kamp mod alt det kaos, falskhed og overfladiskhed man møder i denne branche som professionel. Jeg havde glemt at det ikke drejer sig om at lave musik for andre eller for at sælge det. Det drejer sig om hvad du selv føler og gerne vil fortælle. Så efter eget ønske og i min fars ånd for at ære ham, bør enhver som nogensinde har kendt mig eller lyttet til min musik anse denne nekrolog for en streg i sandet i mit musikalske liv. Hvis jeg nogensinde har været væk, så er jeg tilbage. En konge er død og en ny må overtage tronen….

I går ramte mit site 2500 likes og jeg havde lovet at dette ville give mine fans og lyttere et gratis download. Downloadet er som lovet online nu i form af min ‘bare fordi jeg kan eksklusive club banger’ som hedder “Hænger løs” med feature fra Casino Records seneste affiliate Nick Vanelli.

Tracket “Hænger Løs” med CAS og Nick Vanelli, er produceret af finske MGI og hans kammerat Sakke. Produceren MGI har bla. produceret for 50 Cent, Jadakiss, Akon, Twista, Glasses Malone, Ace Hood, Sean Kingston mfl. Se hans discografi på http://www.goodwillmgi.com

Du kan gå ind og hente det gratis download ved at KLIKKE HER hvor det vil være T.O.M 17-04-2012, bare fordi jeg kan:)
Skynd dig ind og hent dit eksemplar:) Husk at når Soundcloud når sit MAX på 100 downloads så er der et sendspace-link til rådighed på linket under tracket. Linket kommer for en sikkerheds skyld HER (Klik på “Click here to start download from sendspace”)

CREDITS:
Hænger løs (Exclusive Club Banger)
Casflow ft. Nick Vanelli
(C.Wildner, N.Sejberg, S.Alto, H.Lanz)
Tekst af CAS og Nick Vanelli
Produceret af MGI & Sakke – www.goodwillmgi.com
Mixet af Luis Ronco i Ronco Room
Masteret af Holger Lagerfeldt